VB-lejren kunne stå med et leende og et grædende øje efter kampen mod Lyngby denne dejlige septemberdag i Nørreskoven. Leende, fordi der var spillemæssig fremgang, og pointet blev hentet mod et godt hold dybt inde i overtiden. Grædende, fordi de individuelle fejl er til at få øje på, og mangelen på effektivitet i angrebet er åbenbar.

VB havde en rask Marc Pedersen tilbage i midterforsvaret, og Valentino Lai var trods en skulder, som i ugens løb blev beskadiget ved træningen, ligeledes meldt klar. Alt-mulig-manden Brian Priske spillede denne gang højre back, Martin Borre var rykket frem på højrekanten, mens Djeziri havde måttet tage plads på bænken.
Hjemmeholdet startede i den vante 4-3-3 formation, men gik relativt tidligt i kampen over til 4-4-2, da trænerbænken ikke var tilfreds med tingenes udvikling.

Opgøret var underholdende fra start. Gæsterne stillede med kun målfarlige Christian Gytkjær på top, men københavnerne var lynhurtige i omstillingsspillet og skabte gang på gang fare på færde foran VB’s mål. Således gik der også en stor Lyngby-chance forud for VB-føringen. På en kvik blåbluset kontra havde Christian Gytkjær sidste fod på bolden, men Allan Olesen reddede på stregen.
På modangrebet fik Martin Borres indlæg lov at passere helt over i venstresiden, hvor Allan Gaarde fra kanten af straffesparksfeltet med højrebenet (!) lagde bolden ind i målhjørnet. 1-0.

Efter at et langskud fra den tidligere AC Horsens-spiller Yasin Avci havde slikket foden af opstanderen, kom Lyngby på 1-1 efter en snes minutter. Martin Pedersen mistimede en hovedstødsaflevering, Emil Larsen opfangede bolden og gik solo, mens VB-forsvaret så beundrende til og afsluttede med at sende bolden fladt forbi Jimmy Nielsen.

VB bevarede initiativet halvlegen ud og kom da også til en række halve chancer, bl.a. ved Delani, men københavnerne var stedse farlige på kontraerne i den underholdende kamp. I halvlegens slutminutter var der en stor VB-mulighed til Lawal, som tackledes i skudøjeblikket, ligesom værterne havde en to-mod-en situation efter et fortræffeligt udkast af Jimmy Nielsen. Martin Borre slap dog rigtig skidt fra den chancegivende aflevering til Lawal.

Lyngbys Avci var på ny på færde kort efter pausen, da Jimmy Nielsen måtte diske op med en fodparade for at blokere det kvalificerede forsøg. Det var dog en stakket frist, for kort efter fik Jeppe Brandrup af et passivt VB-forsvar masser af plads efter et hjørne til at tage sigte, og fra kanten af feltet bragede han bolden i mål.

Et desperat angribende VB-hold jagtede nu udligningen resten af kampen. Der var masser af chancer til bl.a. Valentino Lai, indskiftede Djeziri og Salou, og også spanske Edu Silva havde med et frisk indhop sine muligheder.
I den anden ende måtte de rødblusede love for Jimmy Nielsen. Pumaen pillede med et kvarter igen en helt fri Christian Gytkjær, som burde have afgjort kampen.

I stedet blev det til udligning 3.41 inde i overtiden, da Allan Gaarde sænkede et frispark begået mod Valentino Lai. Et rimeligt resultat af en spændende kamp med masser af muligheder i begge ender. Adda Djeziri havde endog i de døende sekunder muligheden for at beholde alle tre point i Nørreskoven, men helt fri skød han ved siden af Nicklas Højlunds mål. Det havde nu næsten også været for meget af det gode…

VB-bænken havde kampen igennem masser af diskussioner med linjedommeren nærmest hovedtribunen. Opmanden med flaget havde et øje på hver finger – især angående alt, hvad der udspilledes uden for grønsværen – og gang på gang blev dommer Jakob Kehlet hidkaldt af flaget, når noget nyt skulle påtales. Der var bl.a. advarsler til Edu og Lai for at gå uretmæssigt på banen…

Valentino Lai blev kåret som bedste VB’er. Ganske fortjent – svenskeren er i god form, river spillet til sig og forsøger at sætte ting i scene fra sin plads på midtbanen. Jimmy Nielsen havde klasseredninger på vigtige tidspunkter, og også Brian Priske slap godt fra kampen – tilbage på sin gamle højre back-plads. Nok havde han sit hyr med den rapfodede tidligere Hvidovre-mand, Ayub Sørensen, på venstrekanten, men den rutinerede VB’er fik ham efterhånden lukket ned og satte offensive aftryk med utallige indlæg, som desværre ikke blev behandlet efter fortjeneste.

Trods den spillemæssige fremgang er der nok at arbejde med for trænerteamet. Nogle succesoplevelser er tiltrængte – både af hensyn til spillerne og til det skrantende tilskuertal. Publikum er med de seneste fortrædeligheder ikke længere den 12. mand i Nørreskoven, det var engang.
 
Tekst: Ole Kristensen - Foto: Jørgen Bech.