VB måtte nøjes med uafgjort

 (Viasat Sport Divisionen)
091018-VB-AC-Horsens-1-0-720x720-0438.jpg

Vejle Boldklub spillede 1-1 i eftermiddagens kamp mod AB. Akademikerne udlignede i sidste minut.

Vejle-træner Mats Gren havde fire ændringer i startopstillingen i forhold til torsdagens opgør mod Viborg FF. Allan Gaarde og Steffen Kielstrup var tilbage efter skadepause, mens Allan Olesen var med igen efter afsonet karantæne, og Erik Marxen afløste Martin Pedersen på venstre back. Det gav følgende startellever i en ny 4-4-2 formation. På mål Jimmy Nielsen. En bagkæde bestående af Brian Priske, Allan Olesen, Steffen Kielstrup og Erik Marxen. En midtbane bestående af Martin Borre, Azer Busuladzic, Valentino Lai og Allan Gaarde. Helt i front Adeshina Lawal og Brian Nielsen.

Allerede i kampens første minut gjorde Erik Marxen sig godt bemærket på venstrekanten. Et godt rush blev afsluttet med en aflevering på tværs til Valentino Lai, der fra kanten af straffesparksfeltet testede Jens Waltorp i AB-buret.

Vejlenserne begyndte aggressivt mod et lidt afventende hjemmehold. Brian Nielsen havde et frispark, som blev forlænget og var lige ved at blive farligt, men AB-defensiven fik clearet.

Med et kvarter spillet kom AB til deres første rigtig store mulighed. Vejle-forsvaret fik ikke afværget ordentlig efter hjørnespark, og det udnyttede hjemmeholdet til at teste træværket over Jimmy Nielsen. Seks minutter senere tog Casper Henningsen en god tur op gennem banen, men skuddet fra distancen gik forbi mål.

Omkring den halve time fandt Valentino Lai med en god aflevering en fri Adeshina Lawal i feltet. Nigerianerens afslutning røg desværre ved siden af mål. Fire minutter senere kom den fortjente Vejle-føring. Brian Nielsen tog et par gode træk i højre side af AB-feltet og sparkede via en AB’er bolden i mål til 0-1.

Det blev også pausestillingen, for efter scoringen var det småt med chancer til begge hold.

Anden halvlegs første mulighed tilfaldt Brian Nielsen, der blev spillet godt i dybden af Azer Busuladzic, men afslutningen gik fladt forbi mål. Efter 11 minutters spil kombinerede AB sig godt igennem og på kanten af offside fik en helt fri Simon Bræmer bolden, men den tidligere AaB’er sparkede bolden over mål i en periode, hvor hjemmeholdet sad lidt på kampen.

Det udmøntede sig omkring den hele time i et par farlige hjørnespark til AB, der også kom frem til et enkelt hovedstød ved Nick Christensen. I det 67. minut sparkede samme Christensen på stolpen efter godt forarbejde af Casper Henningsen. Vejlenserne, der måtte udskifte en skadet midtbanedynamo Lai, var efterhånden blevet presset godt tilbage af hjemmeholdet. Med små tyve minutter igen havde indskiftet Eduardo Delani et skud over mål efter et hjørnespark.

På det efterfølgende Vejle-angreb slog Martin Borre bolden godt indover, men AB-keeper Waltorp fik reddet kastanjerne ud af ilden. Herefter presset AB'erne gevaldigt på for udligningen, og på et hjørnespark et minut før tid endte bolden ved bagerste stolpe, hvor Mathias Tauber bankede bolden ind til slutresultatet 1-1.

VB's startopstilling:

Jimmy Nielsen

Brian Priske
Allan Olesen
Steffen Kielstrup
Erik Marxen

Martin Borre
Azer Busuladzic
Valentino Lai
Allan Gaarde

Brian Nielsen
Adeshina Lawal

Bænken
Casper Jacobsen
Jonas Halling
Ibrahim Salou
Philip Lund
Edu Silva
Henrik Andersen
Eduardo Delani



Tekst: Henning Jepsen.

 

AB - VB 1-1 (1-1)
31. 0-1 Brian Nielsen
89. 1-1 Mathias Tauber

Tilskuere: 1362









 

 52. Steffen Kielstrup
 75. Azer busuladzic 











 

61. Eduardo Delani ind
Valentino Lai ud

73. Jonas Halling ind
Adeshina Lawal ud

85. Henrik Andersen ind
Brian Nielsen ud 


 

Mats Gren

Efter kampen...

Vejle-træner Mats Gren havde følgende kommentarer efter 1-1 på udebane mod AB.

- Vi leverede en 100 procent indsats i dag hele vejen rundt, og holdet viste, at det ville vinde. Desværre har vi ikke tur i den. De scorede på et hjørnespark til allersidst, som fik lov at gå gennem hele forsvaret til bageste stolpe, hvor vi ikke fik sparket den væk. Det er ærgerligt, at de fik udlignet, for vi havde fortjent 3 point efter en god indsats, siger Mats Gren.

- Bortset fra ti minutter efter udskiftningen af Valentino Lai, hvor vi bliver lidt usikre, har vi godt styr på opgøret. Vi var godt organiseret, og der var mange gode præstationer, siger Mats Gren.

Han stillede holdet op i en 4-4-2 formation, og efter kampen var svenskeren tilfreds med systemskiftet fra 4-3-3.

- Det fungerende fint. Vi var farligere og mere bevægelige med to angribere, og vi var bedre til at få flyttet holdet op og holde fat i bolden. Samtidig havde de svært ved at styre Brian Nielsen, siger Mats Gren.

Han måtte udskifte Valentino Lai med en lille hjernerystelse, og midtbanespilleren er ifølge træneren og sundhedssektoren formentlig væk til onsdag pokalkamp.

 














 

Klik på billedet for at se det stort