VB tabte 2-1 til FC Vestsjælland
Vejle Boldklub tabte med 2-1 til FC Vestsjælland på mål af Jesper Grønborg og Rasmus Festersen, inden Jonas Halling reducerede.
Vejle Boldklub havde to nye spillere i startopstillingen i forhold til sidste weekends kamp mod Kolding FC. Martin Borre og Valentino Lai var med igen efter overstået karantæne, mens Eduardo Delani og Ibrahim Salou gled ud.
Det gav følgende startopstilling mod FC Vestsjælland. På mål Jimmy Nielsen. En bagkæde fra højre med Brian Priske, Marc Pedersen, Steffen Kielstrup og Allan Olesen. En midtbane bestående af Martin Borre, Azer Busuladzic, Valentino Lai og Martin Pedersen. Helt i front Brian Nielsen og Adeshina Lawal.
Hjemmeholdet kom bedst og mest aggressivt i gang med opgøret uden, at det gav sig udslag i åbne muligheder til FC Vestsjælland. Med små ti minutter spillet kom gæsterne til første chance. Efter gode kombinationer endte bolden hos Valentino Lai, der på kanten af feltet sparkede langt over.
Vejlenserne arbejdede sig efterhånden godt ind i opgøret på et solbeskinnet Slagelse Stadion. Skjules kun det dog ikke, at de første 15 minutter var fattig på chancer og tempo. I det 21. minut fik publikum noget at glæde sig over. Jimmy Nielsen fik i første omgang reddet på tæt hold efter et langt indkast, men efter endnu en clearing på stregen, endte bolden ved bagerste stolpe, hvor Jesper Grønborg gjorde det til 1-0.
I en yderst chancefattig første halv time havde indskiftede Jonas Halling en god afslutning på Thomas Mikkelsen, som gav hjørnespark. Med et kvarter tilbage til pausen blev vejlenserne reduceret til 10 mand, da Allan Olesen blev præsenteret for sit andet gule kort og dermed rødt kort for at hive Rasmus Festersen omkuld i en kontra. Det efterfølgende FC Vestsjælland-frispark blev ikke clearet ordentlig i feltet og så sparkede Festersen bolden tørt forbi Jimmy Nielsen til 2-0.
Herefter havde Vejle Boldklub et par gode tilbud ved Azer Busuladzic og Marc Pedersen, inden Brian Nielsen for alvor testede Thomas Mikkelsen med en skarp afslutning, men tættere på kom gæsterne ikke inden pausen.
Med syv minutter spillet af anden omgang fik målscorer Festersen god plads i Vejle-feltet. Angriberens afslutning røg dog lige på Jimmy Nielsen. I den anden ende måtte Martin Borre se en chance blokeret efter en god dribletur. Indskiftede Rasmus Vibe var lige ved at gøre det til 3-0 med 65 minutter spillet, men FCV-spillerens skud røg snert forbi.
I takt med, at gæsterne skulle satse, kom hjemmeholdet frem til kontraer. På en sådan testede Anders Torpegaard Jimmy Nielsen, men langt forbi med tyve minutter igen.
Med tre minutter tilbage af kampen bragte Jonas Halling spændingen tilbage i opgøret, da han overlistede keeper Mikkelsen på kanten af feltet. I kampens sidste minut blev vejlenserne reduceret til ni mand, da Martin Pedersen fik det røde kort.
Tættere på kom gæsterne ikke, og med dagens nederlag er Vejle Boldklub ti point efter AC Horsens på førstepladsen i 1. division.
Startopstillingen mod FC Vestsjælland:
Jimmy Nielsen
Brian Priske
Marc Pedersen
Steffen Kielstrup
Allan Olesen
Martin Borre
Azer Busuladzic
Valentino Lai
Martin Pedersen
Brian Nielsen
Adeshina Lawal
Bænken
Casper Jacobsen
Nikolaj Hagelskjær
Ibrahim Salou
Jonas Halling
Philip Lund
Adda Djeziri
Edu Silva
Tekst: Henning Jepsen.
FC Vestsjælland – VB 2-1 (2-0)
21. 1-0 Jesper Grønborg
30. 2-0 Rasmus Festersen
87. 2-1 Jonas Halling
Tilskuere: 1772
5. Allan Olesen
29. Allan Olesen
29. Allan Olesen
32. Jonas Halling
55. Marc Pedersen
90. Martin Pedersen
27. Jonas Halling ind
Valentino Lai ud
53. Philip Lund ind
Adeshina Lawal ud
72. Ibrahim Salou ind
Martin Borre ud
Mats Gren
Mats Gren efter kampen:
- Måden vi får de to røde kort på er uacceptabel, og med to røde kort er det klart, at vi kan tabe kampen, sagde Mats Gren.
- Inden kampen talte vi om, hvor farlige de var på dødbolde. Alligevel giver vi dem 4-5 dødbolde i de første ti minutter. Det er som om, at vi ikke tænker nok over det, vi har talt om. Det er ikke godt nok, sagde Mats Gren.
- Selvom de kommer på 1-0, var jeg sikker på, at vi kunne komme tilbage i opgøret, men vi laver ikke mål på vores chancer og så bliver det ikke nemmere af, at vi bliver reduceret til ti mand med Allan Olesens udvisning. Det var unødvendigt, for det var to ufarlige situationer, som han fik gult kort i, sagde Mats Gren.
- I pausen sagde jeg, at vi havde en god mulighed for at få 2-2, for FC Vestsjælland kom kun til få chancer, og muligheden havde været der, hvis ikke vi havde fået endnu et rødt kort. Det var helt udisciplineret. Jeg synes også, der var frispark til Azer, men når dommeren har dømt, er der ikke mere at diskutere, sagde Mats Gren.
- Nu skal vi bruge pausen til at skabe en konkurrence i holdet, så der bliver kamp kom pladserne, og det betyder, at vi skal have nye spillere ind i truppen, sagde Mats Gren.

