Cykelevent til fordel for Børnecancerfonden

Team Rynkeby, der samler ubeskåret ind til fordel for Børnecancerfonden, afholder event for tilskuere, fans og sponsorere i forbindelse med Vejle Boldklubs hjemmekamp på søndag den 21. maj mod FC Helsingør.

Team Rynkebys cykelevent er todelt. Udenfor Øst-tribunen på Vejle Stadion er der opsat Rynkefræsere, der er en trehjulet cykel, hvor fans og tilskuere kan køre om kap for sjov. Her uddeles der Rynkeby-juice til børn. Indenfor i sponsorloungen på Vejle Stadion er der arrangeret event. Her sidder to Team Rynkeby-ryttere i sadlerne og cykler fra kick-off i VB-FC Helsingør til der fløjes af. Der deltager VIP-gæsterne i en konkurrence, hvor man skal gætte hvor mange kilometer de to ryttere tilbagelægger under kampen. Her har virksomheder i Vejle Boldklubs erhvervsnetværk sponsoreret præmier til de tippere, der kommer tættest på det korrekte svar.

Kim Degn, der er hotelchef for Cabinn, Vejle, er med til at arrangere eventen og han glæder sig til at skabe en masse stemning omkring NordicBet LIGA-kampen mellem Vejle Boldklub og FC Helsingør.

- Det cykelevent vi på søndag arrangerer på Vejle Stadion samler ubeskåret ind til Børnecancerfonden. Det gør alle vores aktiviteter. Børnecancerfonden er med til at redde næsten 4,8 á 5 børn og det er en høj rate. Alle beløb går udelukkende til forskning i sygdomme, siger Kim Degn, og fortsætter:

- Vores event på Vejle Stadion på søndag er todelt. Vi begynder fra kl. 12.00 ved Øst-tribunen, hvor fans, tilskuere og andre interesserede kan prøve vores Rynkefræsere. Det plejer at være morsomt at se folk konkurrere på cyklerne. Fra kick-off kl. 13.45 rettes vores fokus mod loungen, hvor to ryttere sidder klar på cykler. Her skal de trampe i pedalerne under hele kampen og sponsorere og samarbejdspartnere tipper hvor langt de cykler. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange vil donere små og store beløb via mobilepay til fordel for Børnecancerfonden, siger Kim Degn.

VB sikrede sig i søndags overlevelse i NordicBet LIGA med sejren i Skive. Nu venter sæsonens sidste hjemmekamp, hvor der udover cykeleventen også er gratis adgang for unge op til 18 år.

- Der er mange gode grunde til at komme på Vejle Stadion på søndag. Team Rynkeby har tidligere mærket god opbakning fra vejlenserne til forskellige events, så vi håber også, at vores tilstedeværelse på søndag kan være med til at skabe en god ramme omkring fodboldkampen, mens vi samtidig får en god indsamling til fordel for Børnecancerfonden, siger Kim Degn.

Støt Børnecancerfonden via Mobilepay på 5227 2701.

NordicBet LIGA
Søndag den 21. maj kl. 13.45
Vejle Boldklub – FC Helsingør
Vejle Stadion

Kampsponsor: Vejle Kommune

Tekst: Lars Christensen.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Søndag den 6. august kl. 14.30.

Division

Kampkalender

SENESTE KAMP

27-05-17 FC Fredericia-Vejle Boldklub 3-1

FC Fredericia-Vejle Boldklub

35. 1-0 Denis Fazlagic
38. 1-1 Imed Louati (straffespark)
78. 2-1 Mathias Hebo Rasmussen
86. 3-1 Oliver Feldballe
Tilskuere: 1.092
Dommer: Jesper Nielsen

Læs kampreferat

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: