Alm: Vi kan lukke, men også smide alt

Cheftræner Andreas Alm var mellemfornøjet efter kampen mod Nykøbing FC. Glad for at øge afstanden til Næstved på 11. pladsen, men ærgerlig over at smide to point mod slutningen.

- Hvis vi ser på stillingen, er det et godt point til os. Vi har nu seks point ned til Næstved på nedrykningspladsen, slog Andreas Alm fast efter kampen.

- Når det er sagt, er det selvfølgelig skuffende, vi ikke kan holde fast. De får for mange hjørnespark mod slutningen, hvor de er farlige. Selve udligningen, som jo skabte nogen diskussion, ser jeg ikke, men når linjedommeren vinker, må det jo være, fordi han er sikker på, der er mål… Vi må også være ærlige og sige, at i de sidste minutter er de nærmere sejren end os – det er en stor hovedstødschance, de brænder, siger Andreas Alm.

- Efter 2-1 målet lurer vi hele tiden på omstillinger. Det var vigtigt for os at vedblive at true Nykøbing, så de ikke bare kunne sætte et kæmpe pres ind. Vi har da også fine chancer for at lukke til 3-1 ved bl.a. Sousa, Louati og Favorov. Det er dog tydeligt, at begge hold var bange for at tabe kampen – begge spiller ofte med håndbremsen trukket, siger Andreas Alm.

VB har spillet tre hjemmekamp med kort mellemrum, mens der nu venter udebaneopgør mod Fremad Amager og Næstved.

- Efter tre kampe kort efter hinanden er det fint nu med 10 kampes pause, inden vi står over for to udekampe, siger Andreas Alm.

Ingen af de fire advarsler betyder karantæne i den kommende spillerunde mod Fremad Amager. For Kerim Memija (6 strafpoint) og Arbnor Mucolli (6) var det sæsonens første advarsler, mens hverken Allan Sousa (6) eller Imed Louati (4) var i karantænefare inden opgøret. Se VB's karantænepoint her.

Cheftræner Andreas Alm benyttede kun én indskiftningsspiller. Det var første gang siden 20. juni 2010, at en VB-træner kun benyttede én af tre indskiftningsmuligheder. Dengang var det Mats Gren, der kun byttede én gang i udekampen mod Lyngby i 30. spillerunde i sæsonen 2009-10. VB tabte 1-0 til oprykkerne.

Tekst: Ole Kristensen.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Søndag den 6. august kl. 14.30.

Division

Kampkalender

SENESTE KAMP

27-05-17 FC Fredericia-Vejle Boldklub 3-1

FC Fredericia-Vejle Boldklub

35. 1-0 Denis Fazlagic
38. 1-1 Imed Louati (straffespark)
78. 2-1 Mathias Hebo Rasmussen
86. 3-1 Oliver Feldballe
Tilskuere: 1.092
Dommer: Jesper Nielsen

Læs kampreferat

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: