KUV-forkamp en kæmpe succes

Traditionen tro afholdt KUV forkamp den 23. september på Vejle Stadion. Denne gang for årgang 2004, der spændt var mødt op til dagen. Drengene har henover foråret og efteråret trænet i alt 10 gange hos KUV klubberne Jelling FS, Vejle Kammeraterne og Egtved IF og tilmed deltaget to gange i de årlige talentturneringer. Så dagen var på alle måder kulminationen på et rigtig godt KUV år. Det er en af de slags begivenheder, hvor man nyder hvert evig eneste minut, man får lov til at træde ind på Danmarks flottest beliggende stadion til tonerne fra U2’s Pride. Efter kampen var flere spillere enige om, at det var den bedste oplevelse, de kunne tænke sig, og en enkelt mente endda, at “sådan her må mine fredage vildt gerne se ud!!”.

Som noget nyt fik spillere og forældre i år en opgave. Hver spiller skulle invitere deres årgang fra skolen, som sammen med deres familier var inviteret til forkampen og den efterfølgende 1. divisionskamp mellem VB og Nykøbing. Og dette blev en succes ud over alle forventninger. Intet mindre end 609 personer havde fundet vej til Nørreskoven en fredag eftermiddag klokken 16:15! Det er intet mindre end imponerende! Ikke nok med det, så var den stemning, som børn, familier og bedsteforældre stod for, uvurderlig og gjorde forkampen til noget helt specielt. Indimellem lød det jo næsten som når Crazy Reds troligt og loyalt står for den gode stemning til Vejles hjemmekampe.

Med bannere og god stemning på lægterne fik spillerne et indblik i deres helt store drøm: At blive professionel fodboldspiller. Fodboldkampen var en intern kamp 28 KUV-spillere imellem, hvor også de tidligere KUV spillere, der nu spiller i VB, var inviteret med. Kampen endte 2-2, bla. på noget af et mål af Christian Dyrehauge, der langt udefra sparkede kuglen resolut oppe i samme målhjørne, som Kim Elgaard senere gjorde mod Nykøbing FC.

Til arrangementet siger KUV koordinator Carsten Hansen:

- Det at kunne give KUV-drengene denne oplevelse for livet, og se deres glæde og stolthed over at være en del af KUV. Det er bare det hele værd.

Følgende er henholdsvis en beretning fra Gustav Lorentzen (Grejs-dalen IK) og en sms korrespondance med Carl Emil Nielsen (Jelling FS) på forkampen og processen med at invitere deres kammerater:

Gustav Lorentzen: - Det var den bedste fodboldoplevelse i mit liv.

- Fredag d. 23. september var en helt særlig dag for mig. Hele ugen havde jeg glædet mig til den eftermiddag og havde inviteret venner og familie med til forkampen på Vejle stadion. Min familie kom til stadion fra Silkeborg og nogle fra fyn. Jeg var virkelig glad, fordi de ville komme langvejs fra for at se mig og holdet spille. I skolen havde jeg fået lov til at fortælle om kampen og invitere hele min årgang. Mit fodboldhold og tidligere hold havde jeg også inviteret - mange af dem jeg havde inviteret kom og det var vild fedt at dele oplevelsen med dem.

- Det var mega fedt, at have så mange mennesker med, som jeg kendte. Når jeg fik bolden, så heppede min familie og venner, det var vild fedt. Jeg synes det var mega hyggeligt og det synes dem jeg fik snakket med bagefter også.

- Mange blev og så VB spille, så var det jo heldigt at de vandt. Det var den bedste fodboldoplevelse i mit liv, jeg vil give den alt jeg har, for at spille på den bane igen.”

Carl-Emil Nielsen:

Anders: Hej Carl-Emil!

Carl-Emil: Hej Anders! :-)

Anders: Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker omkring forkampen. Var det stort at være med?

Carl Emil: Det er det fedeste, jeg nogensinde har prøvet! Der var sommerfugle i maven, men det er vigtigt at have inden sådan en stor oplevelse.

Nu glæder jeg mig bare til at spille forkamp på Camp Nou ! ????

Anders: Haha! Selvtilliden og ambitionerne er i hvert fald i top ;-) Er du den kommende Jordi Alba?

Carl-Emil: Aaar han er lidt fesen, Anders :-) Jeg vil hellere være Rakitic ;-)  

Anders: Haha ;-) Til forkampen fik I mulighed for at medbringe jeres klassekammerater og familie. Kan du sætte ord på, hvordan det var at have dem med til en fodboldkamp?

Carl Emil: Jeg synes, at det var vigtigt, at mine skolekammerater kunne se, hvad det er, jeg har lavet det sidste halve år, og det samme gælder min familie.

Anders: Hvordan griber man sådan en opgave an med at invitere sine kammerater i skolen og sin familie?

Carl Emil: Jeg tog fat i mine 4 fodboldtrænere og bad dem at poste indbydelsen på Jelling fs fodbold side på Facebook.

Derefter spurgte jeg min klasselærer, om de kunne lægge indbydelsen på 6 årgangs intra.

Derefter sendte jeg indbydelsen til min familie.

Anders: Klasse! Du har haft travlt :-) Har du et indtryk af, om dine kammerater også synes, det var en stor oplevelse?

Carl Emil: Jeg føler, at mine kammerater har glædet sig helt vildt til at komme ind og se, hvad jeg har lavet og lært, fordi at de var jo ikke tvunget til at komme. Det var valgfrit.

Anders: Tusind tak for dine gode svar! Vi ses til KUV træning mandag :-)

Carl Emil: Tak for en fed oplevelse, jeg vil huske altid ???????? Hilsen Carl Emil.

Ellers vil jeg gerne sige tusind tak til VB, forældre, spillere, kammerater og familie for en rigtig stor og god dag!

Se billeder fra KUV-forkampen på Vejle Boldklubs Facebook-side.

Se et indslag på YouTube med forkampen her.

Tekst: Anders Schytz, KUV.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Sæsonen 2017-18 begynder søndag den 30. juli.

Division

Kampkalender

SENESTE KAMP

27-05-17 FC Fredericia-Vejle Boldklub 3-1

FC Fredericia-Vejle Boldklub

35. 1-0 Denis Fazlagic
38. 1-1 Imed Louati (straffespark)
78. 2-1 Mathias Hebo Rasmussen
86. 3-1 Oliver Feldballe
Tilskuere: 1.092
Dommer: Jesper Nielsen

Læs kampreferat

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: