VB tabte træningskamp til Hedensted

Et blandet VB-hold med spillere fra A-truppen og de to ungdomselitehold tabte tirsdag aften en velbesøgt træningskamp til Hedensted IF’s Jyllandsseriehold på HM Park kunstgræsbane. Cifrene blev 3-2, efter HIF chokerede vejlenserne med to mål i de første ti minutter. Der var spilletid til 15-årige Thomas Gundelund mod slutningen af kampen.

VB var meget på bolden i de første 45 minutter af træningskampen mod Hedensted, men et velorganiseret og kompakt hjemmehold lukkede godt af for vejlenserne. I det 4. minut kom HIF foran 1-0, da Mirsad Suljic i feltet fulgte op på en returbold som den brandvarme angriber med fortid i VB og AC Horsens bankede sikkert i nettet. Forarbejdet havde blandt andre den tidligere VB’er, Nikolai Vilsbøll stået for, da han satte fart i spillet midt på banen. Seks minutter senere blev det 2-0, da de grønblusede angreb i den modsatte side og Mirsad igen afsluttede kynisk midt for mål.

I det 13. minut fik VB kapital af boldbesiddelsen og reducerede til 1-2. Christian Kudsk sendte et følt venstrebensspark ind over målmand Michael Mandal, der intet kunne gøre ved det beherskede spark fra den unge VB-spiller. Resten af halvlegen sad VB på, men de rødblusede havde svært ved at omsætte spillet på Hedensteds halvdel til reelle målchancer. Den største havde anfører Jacob Egeris, da han i feltet mødte et frisparksindlæg fra Drost, men hovestøddet gik ved siden af mål.

Efter godt og vel en halvtimes spil, blev Imed Louati som aftalt skiftet ud. Den tunesiske angriber er på vej tilbage efter den korsbåndsskade han pådrog sig i maj i fjor. Han viste et fint touch på bolden og gik godt med i nogle kombinationer, men nåede ikke at komme til afslutninger. Ind i stedet kom Hu Ruibao på venstreback, hvilket medførte en mindre rokade. Oliver Drost gik på toppen ved siden af Patrick Rasmussen, mens Yue Xin rykkede fra venstreback op på kanten.

Fra begyndelsen af anden halvleg var Jacob Schoop erstattet af unge Gleb Lubin, der tog plads centralt på midtbanen med Nikolaj Lebæk. Efter pausen var spildominansen fra vejlenserne knap så udtalt. Igen gik der kun få minutter, inden Hedensted scorede. VB tabte bolden i opspillet fra den ene midtstopper og Hedensted løb kontra. Rasmus Jørgensen serverede bolden for Mirsad Suljic, der for tredje gang gjorde det onde ved VB og scorede med en klinisk afslutning. Den scoring kom VB sig aldrig over, og midtvejs i halvlegen kunne ondt være blevet værre for VB, da Hedensted havde en afslutning på stolpen efter et optimistisk spark. Returen misbrugte en af de grønblusede spillere. I det 64. minut skiftede VB den blot 15-årige Thomas Gundelund på banen. Gundelund har været afsted med U/16-landsholdet tidligere i år og spillede højreback. Han var med i flere optimistiske aktioner og unge Gundelund var med til at bringe ny energi til vejlenserne.

Med ti minutter igen var Christian Kudsk ved at reducere, men HIF fik afværget til et hjørnespark i VB’s venstre side. Herpå endte bolden i feltet, hvor U/17-Ligaspilleren Rami Ayman fik prikket bolden op i det ene målhjørne. Mere blev det ikke til på HM Park kunstgræsbane, hvor Jyllandsserieholdet vandt en fortjent 3-2-sejr over VB.

Træningskampen blev afviklet i fine rammer på den forholdsvis nye kunstgræsbane HM Park ved Hedensted Centret. Trods temperaturer omkring frysepunktet, var opgøret besøgt af godt 150 tilskuere. Blandt tilskuerne var blandt andre de tidligere divisionsspillere Finn ”Ferrari” Christensen og Benny Poulsgaard, samt den tidligere målmaskine i Hedensted IF og Brønshøj, Bjarne Kristoffersen.

Læs hvad Hedensted IF skriver om kampen her.

VB’s reservehold spiller igen mandag den 20. marts. Modstanderen er AC Horsens på udebane i Reserveholdsturneringen.

Kampfakta:
Hedensted IF – Vejle Boldklub 3-2 (2-1)
4. 1-0 Mirsad Suljic
10. 2-0 Mirsad Suljic
13. 2-1 Christian Kudsk
48. 3-1 Mirsad Suljic
80. 3-2 Rami Ayman

Indskiftninger:
32. Imed Louati ud Hu Ruibao ind
46. Jacob Schoop ud Gleb Lubin ind
56. Patrick Rasmussen ud Rami Ayman ind
64. Wang Xin ud Thomas Gundelund ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Frederik Nørgaard

Wang Xin
Jacob Egeris (anfører)
Lucas Maia
Yue Xin

Christian Kudsk
Jacob Schoop
Nikolaj Lebæk
Oliver Drost

Patrick Rasmussen
Imed Louati

Bænken:
Hu Ruibao
Gleb Lubin
Rami Ayman
Thomas Gundelund
Chen Zirong (m) (ikke benyttet)

Tilskuere: Cirka 150
Dommer:
Chris Johansen

Hedensted IF (4-4-2): Michael Mandal – Kristian Bonde, Nicolai Givskov, Jacob Lindstrøm, André Givskov – Jakob Malberg, Mathias Kahr Christensen, Nikolai Vilsbøll, Mikkel Vilhelmsen – Mirsad Suljic, Rasmus Jørgensen. Indskiftet: Lasse Dahl-Hansen, Armin Lemes, Søren Jørgensen, Emil Bech
Træner: Alex Nørlund.

Tekst: Lars Christensen.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Onsdag den 5. april 2017 kl. 19.00

Division

Kampsponsor

Kampsponsor

Kampkalender

SENESTE KAMP

19-03-17 AB-Vejle Boldklub 1-2

AB-Vejle Boldklub

21. 1-0 Tobias Thomsen
59. 1-1 Dominic Vinicius (straffespark)
61. 1-2 Dominic Vinicius
Tilskuere: 610
Dommer: Jonas Hansen

Læs kampreferat

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: