Reserverne udspillet af AaB

Vejle Boldklubs reservehold blev udspillet i mandagens reserveholdskamp i Aalborg mod AaB. Kampen endte med en sejr på 7-1 til nordjyderne. Simon Nagel scorede VB’s reduceringsmål, da han tidligt udnyttede et straffespark.

Efter flere gode og jævnbyrdige reserveholdskampe i foråret, så tabte Vejle Boldklubs reservehold klart, da de mandag besøgte AaB på anlægget på Hornevej. De nordjyske værter var klart bedst og besejrede VB med klare 7-1. Assistenttræner Johan Sandahl stod med ansvaret på sidelinjen og han ville ikke bortforklare de grimme cifre.

- Der er ikke spillet mange minutter, da der allerede står 2-1. Vi gør en okay figur i indledningen af kampen, men resten er meget dårligt og vi lykkedes ikke med at spille den form for fodbold, som vi gerne ville. AaB er bedre i alle spillets facetter og gør en god kamp, mens vi har problemer, siger Johan Sandahl.

Simon Nagel reducerede til 2-1 efter godt og vel ti minutter, da han sendte et straffespark i nettet.

- Straffesparket bliver tilkendt, da en AaB spiller bliver dømt for hands i feltet på et indlæg. Vi var ikke rigtig tæt på at reducere yderligere undervejs. De sidste to mål til AaB i slutminutterne er unødvendige og cifrene ender med at blive rigtig grimme, siger Johan Sandahl.

Han pegede på U/19-Ligaholdets angriber Jonas Andersen, som vejlensernes bedste mand i reserveholdskampen.

Sådan så AaB kampen.

Reserveholdet spiller igen på mandag den 15. maj kl. 14.00. Modstanderen er SønderjyskE på udebane.

Kampfakta:
AaB – Vejle Boldklub 7-1 (4-1)
7. 1-0 Edison Flores
9. 2-0 Nikolaj Lyngø
11. 2-1 Simon Nagel (straffespark)
22. 3-1 Marco Ramkilde
27. 4-1 Marco Ramkilde
56. 5-1 Anders Harpøth
84. 6-1 Marco Ramkilde
90. 7-1 Marco Ramkilde

Indskiftninger:
25. Anders Egholm ud Rasmus Henriksen ind
46. Gaël Ondoua ud Gleb Lubin ind
65. Patrick Rasmussen ud Alvaro Verwey ind
70. Oliver Drost ud Oliver Østergaard Pedersen ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Michael Lansing

Hu Ruibao
Anders Egholm (anfører)
Lucas Maia
Seejou King (prøvespiller)

Mario Álvarez
Simon Nagel
Gaël Ondoua
Oliver Drost

Jonas Andersen
Patrick Rasmussen

Bænken:
Rasmus Henriksen
Gleb Lubin
Alvaro Verwey
Oliver Østergaard Pedersen
David Lazar (m) (ikke benyttet)

Tekst: Lars Christensen.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Sæsonen 2017-18 begynder søndag den 30. juli.

Division

Kampkalender

SENESTE KAMP

27-05-17 FC Fredericia-Vejle Boldklub 3-1

FC Fredericia-Vejle Boldklub

35. 1-0 Denis Fazlagic
38. 1-1 Imed Louati (straffespark)
78. 2-1 Mathias Hebo Rasmussen
86. 3-1 Oliver Feldballe
Tilskuere: 1.092
Dommer: Jesper Nielsen

Læs kampreferat

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: